Blæsergruppen Hallalis historie

For mere end 30 år siden blev det første spæde skridt taget til det, der senere blev til Blæsergruppen Hallali. Vejle Jagtforening havde på det tidspunkt en formand, Gunner Nielsen, der mente, det kunne være en god idé med jagthornsundervisning i Vejle Jagtforening og lagde velvilligt lokaler til på sin gård ved Hedensted. Her samledes en gruppe på en halv snes personer, der havde lyst til at prøve kræfter med jagthornet under ledelse af Kaj Lindgren fra Århus. Efter en lidt famlende start kom der efterhånden andet end støj ud af hornene. Toner, som også andre kunne holde ud at høre på.

Der blev trænet flittigt en gang om ugen, og i foråret 1980 havde man skaffet midler til en slags uniformering, der bestod af grønne knickers og hvide skjorter. Den 10. maj 1980 stod gruppen så frem under navnet Hallali på den første officielle optræden i Vingsted Centret ved Vejle.

Faktisk er de rimeligt gode til det!

I maj måned 1981 afholdt Dansk Jagtforening sit årlige hornblæsermesterskab på Koldinghus, og modigt stillede Blæsergruppen Hallali op denne dag. Når alle deltagere har blæst deres signaler, og der skal uddeles præmier, nævnes tredjepladserne først. Da bronzemedaljerne i Hallali´s gruppe var uddelt, havde man opgivet at få medalje og begyndte at pakke sammen.

Stor var overraskelsen derfor, da dommerkomiteen meddelte i højtaleren, at førstepladsen - og dermed guldmedaljerne i gruppen B med mere end 6 deltagere - gik til Blæsergruppen Hallali fra Vejle. Hallali talte på dette tidspunkt 14 mand, og det betød, at Dansk Jagtforening kom i underskud med guldmedaljer. Man havde ikke forventet, at så mange kunne vinde 1. præmie. Hallali måtte vente i 3 måneder, inden medaljeoverrækkelsen endeligt kunne finde sted.

Igennem de følgende år deltog Hallali flere gange i det årlige DM i jagthornblæsning og vandt adskillige medaljer af skiftende karat.

Blæsergruppen idag

Blæsergruppen Hallali tæller i dag 15 rutinerede blæsere og 4-5 aspiranter, der i foråret bliver optaget i gruppen. Der er i gruppen 2 mand, som har været med helt fra begyndelsen i 1979. Gruppen instrueredes i mange år af Kaj Lindgren.

Blæsergruppen låner øvelokale på Skolen for Gastronomi, Musik og Design i Vinding. Skolens ledelse bekræfter, at Hallalis tilstedeværelse på skolen er til gensidig glæde. Det er således gennem årene blevet til en tradition at Blæsergruppen optræder til skolens juleafslutningsfest. Det gode forhold har endog medført, at en af skolens tidligere elever i dag er med i Blæsergruppen.

Gruppens væsentligste aktivitet er som før det sociale samvær medlemmerne imellem. Men man øver og forbedrer sig stadigt på hornene for at kunne blæse smukt på jagt samt for jagtkammerater, deres familie og venner ved festlige lejligheder af enhver art.

Om horn og signaler

Er jagthornssignaler musik?
 

Blæsergruppens navn Hallali er også navnet på det hyldestsignal, der er tilegnet jægernes skytshelgen, Sct. Hubertus.

Jagthornssignalerne kan inddeles i 2 kategorier.

Den første omfatter de såkaldte brugssignaler. Signalerne kan bruges til at give informationer til jagtdeltagerne. Det er den samme funktion militærets hornblæsere havde i gamle dage, inden al den moderne kommunikations-elektronik blev opfundet.
Brugssignaler er fx:  ”Jagt begynd”, ”Jagt forbi”, ”Holdt”, ”Fremad”, ”Løs flere hunde”, ”Forstået”, ”Jægerråb” og ikke mindst det allermest kendte og populære jagtsignal -  ”Frokostsignalet”. Der er herudover en række mindre kendte og sjældent benyttede signaler som fx ”Vildt Fra højre” – ”Vildt fra venstre” – ”Vildt bagud”.

Den anden kategori er hyldestsignalerne, hvortil signalet ”Hallali” hører.

Et andet meget brugt hyldestsignal er af tysk oprindelse og hedder ”Begrüssung”. Det anvendes til at fejre begivenheder og hylde personer ved festlige lejligheder.

Der også komponeret en parafrase over sangen ”Han skal leve”.

Trompetisten Per Iversen har komponeret flere hyldestsignaler bl.a. ”Vi gratulerer”, som er en lille buket af kendte skålsange. Også den kendte svenske vise ”Helan går” er blevet til et kendt og værdsat jagtsignal – ”Snapsesignalet”.

Endelig har nordjyske Iversen  også begået et særligt værk til Hallali, ”Vejle Ådals Rhapsodi”, som er stærkt inspireret af den bogaktuelle Vejle-spillemand Frederik Iversens kompositioner fra Trædballehus.

Sådan virker jagthornet

Jagthornsblæsning foregår hovedsageligt på simple, ”sneglevredne” signalhorn uden ventiler eller anden form for indbygget tonestyring. Tonevariationerne dannes udelukkende ved med luften at skabe læbevibrationer i hornets mundstykke, hvorfra luftstrømmen bringer svingningerne ud til hornets klangstykke, som modererer og forstærker vibrationerne til de karakteristiske hornklange. Læbevibrationerne kaldes med et fransk ord for embouchure (”ambrosjyre”).

Det lille jagthorn betegnes som Fürst Pless horn efter opfinderen og de noget større horn kaldes Parforce horn efter den fransk-engelske jagtform, hvor de traditionelt anvendes. Jagthornene ”indeholder” uanset størrelse 5 såkaldte naturtoner, der kan frembringes på ethvert rør, som er forsynet med et mundstykke. Man kan sågar spille på en vandslange, når blot der er mundstykke på.
Det giver naturligvis nogle begrænsninger i, hvilke melodier der kan spilles på jagthorn. Det svarer faktisk til at spille på et klaver med kun 5 hvide tangenter.

I de senere år har musikkyndige mennesker komponeret små melodiske stykker til jagthorn og ligeledes skrevet arrangementer i flerstemmige udgaver med helt op til 5 stemmer for både og store og små horn i samme musikstykke.
Det er også blevet til enkelte større værker i form af egentlige jagthornssymfonier.