For at blive en stabil riffelskytte skal man skyde mange skud i løbet af et år, så hermed en opfordring: Kom og deltag i vores riffelskydningsarrangementer. Husk på at vi alle kan lære noget nyt. Der er altid én som har tid til at hjælpe dig med råd og vejledning om sigtekikkert eller riffel.
I foråret har vi skydninger i Vingsted Skyttecenter, ligesom vi deltager i forskellige arrangementer. Hvert år i april afholder vi bukkemærkeskydning i Nr. Snede og vi har fast tradition for at deltage i forårets Borris arrangement.
Borris-stævnet er aflyst i 2021 pga. Covid 19. Borrislejren er bestilt til 2022, hvor datoen bliver lørdag d. 14. maj.
Følg med i kalenderen eller på Facebook.